Nyheder

The Halliwick Concept according to the ICF Framework

Ursula Barrett (1) and Jean-Pierre Maes (2)

Abstract: The aquatic environment is often chosen by individuals, parents, exercise professionals, therapists and other professionals due to the unique characteristics that water provides. There are a variety of approaches used in both swim teaching and aquatic rehabilitation when working with individuals with impairments in the water. This paper focuses on the use of the Halliwick® Concept and the benefits this approach offers. The Halliwick Concept while developed long before the World Health Organisation’s
International Classification of Functioning Disability and Health (ICF) framework fits well within this model. A number of examples are outlined in this paper to highlight some of the main benefits of Halliwick
on the 2 main lists of the ICF: 1. Body Functions and structures and 2. Activities and Participation. The latter is further divided into activities and participation in and out of a Halliwick session in order to demonstrate the transfer of benefits beyond Halliwick sessions.

Keywords: Halliwick, ICF disability, aquatics, rehabilitation

Læs hele artiklen her

Covid-19: Tilbage i vandet

Svømmehaller begynder så småt at åben op igen i hele landet. Så når du, dine kollegaer, svømmere, borgere mv. forhåbentlig snart igen er i svømmehallen anbefaler vi, at I gennemtænker hvordan, I kan nedsætte smitterisiko mest muligt og samtidig undgå at påføre jer skader pga. brug af værnemidler.

Husk: Med baggrund i nuværende retningslinjer kan ALLE stadig fritage sig for brug af værnemidler pga. helbredsmæssige udfordringer.

Anerkendelse af arbejdsskade ved brug af visir ved bassinkanten.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 19. marts, at en fysioterapeut havde pådraget sig en arbejdsskade på lungerne ved anvendelsen af et visir ved bassinkanten den 29. oktober 2020.

Ovenstående medførte, at Arbejdstilsynet ændrede deres FAQ på deres hjemmeside den 11. december 2020, så ALLE kan fritages for brug mundbind/visir med henvisning til problemer med vejrtrækning eller helbredsmæssige udfordringer både i og ved bassinet.

Opmærksomhed på dit helbred ved bassinkanten

I bassinets overløbsrende foregår den største stripning af vandet, da vandet opblandes kraftigt med den største frigivelse af desinfektionsklorbiprodukter til luften som resultat.

  1. Beretningerne om de relative hurtige kropslige reaktioner med brug af visir i vandet på 10 -15 minutter og lidt længere tid ved bassinkanten skal give stof til eftertanke ift. helbredet også uden brug af værnemidler i hallen.
  2. Undervisere/terapeuter bør være opmærksom på ikke at stå ovenpå overløbsrendens rist eller kun i kort tid læne sig frem over en høj bassinkant med overløbsrenden på indersiden.

Hvis du oplever tegn på skader på helbredet ved brug af værnemidler, så få hjælp til at få det anmeldt med bistand fra tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, fagforening eller arbejdsgiver.

Pas godt på dig selv og hinanden……i og ved vandet.

Arbejdstilsynet præciseret FAQ spørgsmål ift. bassin

I går modtog HASAM og Dansk Selskab for Bassinfysioterapi følgende mail fra Arbejdstilsynet vedr. fritagelse for brug af mundbind eller visir ved bassinet:

Hos AT (Arbejdstilsynet) har vi vurderet, at den enkleste løsning for jer, har været at præcisere på vores hjemmeside, at man er undtaget for brug af mundbind/visir, hvis det giver helbredsmæssige problemer.
Vi har derfor lagt en FAQ på hjemmesiden her

Teksten er:

  • Må man undlade at bruge mund/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?
    Ansatte, som oplever problemer med vejrtrækningen, lider af angst/klaustrofobi eller har andre helbredsmæssige udfordringer, når de bærer mundbind eller visir, er fritaget fra kravet om at bruge mundbind/visir. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ikke kræve, at de ansatte skal bruge mundbind eller visir. Rigspolitiet oplyser, at der ikke er krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager. Arbejdstilsynet vil heller ikke kræve dokumentation eller afgive reaktioner, hvis en ansat ikke bruger mundbind/visir af helbredsmæssige årsager. Virksomheden og den ansatte skal dog være opmærksom på at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for forebyggelse af coronavirus, herunder sikre den nødvendige afstand mv.

Arbejdstilsynet har taget beretningerne om helbredsmæssig påvirkning ved brug af værnemidler i og ved bassinet seriøst.

Ud fra ovenstående konkluderer vi, at ALLE kan betragtes som værende fritaget for brug af mundbind eller visir med henvisning til helbredsmæssige udfordringer både i og ved bassinet.

Bemærk. Der er ikke ændret i Bekendtgørelsen om krav om mundbind.
Desværre blev vores breve vedr. værnemidler ikke inddraget i lovarbejdet, så derfor formulerer myndighederne nu de nødvendige uddybelser og præciseringer indenfor rammer af retningslinjer og FAQ-spørgsmål.

  • Præciseringen i Retningslinjen fra Kulturministeriet:  fritagelse for værnemiddel i bassinet.
  • Præcisering i Kulturministeriets FAQ-spørgsmål:  fritagelse ved livredningstjeneste.
  • Præcisering i Arbejdstilsynets FAQ-spørgsmål: fritagelse ved helbredsmæssige udfordringer i og ved bassinet.

Endnu en gang HJÆLP med at sprede budskaberne i dit netværk.
Du har viden og kan modvirke, at andre udsætter sig selv og andre for en sundhedsmæssig risiko og i værste fald en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Fremhæv, at de skal sikre den nødvendige afstand og gerne mere (når der tales højt ved bassinet).

NYHED: Myndighederne anbefaler – INGEN brug af mundbind eller visir i bassinet.

Det lykkedes for HASAM

Kulturministeriet har ændret deres retningslinjer, den 4. december

”Det anbefales at personale, kunder, brugere, deltagere, elever, undervisere mv. ikke anvender mundbind i situationer, hvor det kan være forbundet med sundhedsmæssig risiko, f.eks. i forbindelse med ophold i svømmebassiner og ved badning”. (s.4)

”Det anbefales, at man ikke anvender mundbind eller visir i forskellige bassiner, spa mv., da det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. I forbindelse med badning i forskellige bassiner, betragtes man som udøver, hvorfor kravet om brug af mundbind eller visir desuden ikke finder anvendelse, når man udøver en idrætsaktivitet”. (s.6)

https://kum.dk/aktuelt/covid-19/retningslinjer-for-genaabning

Bemærk. Der er ikke ændret i Bekendtgørelsen om krav om mundbind. Men formuleret en nødvendig uddybelse indenfor rammerne for retningslinjer. En sundhedsmæssig risiko kan tolkes bredt ift. et vådt mundbind ved et fald i bassinet til kroppens påvirkning fra desinfektionsbiprodukter fra klor ved anvendelse af et visir.

Anbefalingerne kan overføres generelt, da begrebet ”badende” gælder alle personer, som opholder sig i de forskellige typer af bassiner og spa jf. Kontrol med Svømmebade. Dvs. forståelsen kan omfatte sundhedssektorens varmtvandsbassiner eller institutioners bassiner.

Så HJÆLP med at sprede budskabet i dit netværk Du har viden og kan være med til at modvirke, at ledsagere, instruktører, undervisere eller terapeuter, som støtter/ledsager svømmere/deltagere/patienter nede i bassinet – eller at borgere i svømmehallens offentlig åbningstid – på eget initiativ anvender et mundbind eller visir i bassinet. Dermed udsætter de sig selv og andre for en sundhedsmæssig risiko og i værste fald en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Dansk Selskab for Bassin fysioterapi har støttet HASAM i arbejdet.

HASAM GENTAGER ADVARSELEN – BRUG IKKE MUNDBIND I BASSINET

Fritagelse fra brug af værnemidler i og ved bassinet.

Ene ansvarlig underviser – livredningstjeneste.

Kun alle deltagere i klubregi er fritaget for brug værnemidler i svømmehallen. Ansatte i aftenskoler eller ansatte i kommunalt eller regionalt regi har andre retningslinjer for brug af værnemidler.

Hvis underviseren/terapeuten er alene ansvarlig ved bassinet, har vedkommende en livredderfunktion. Kulturministeriet har opdateret deres Covid 19 retningslinjer, så kravet om brug af værnemiddel ikke gælder hvis

Ved aktivitet i bassinet, hvor brug af mundbind ikke er tilrådeligt, er det vigtigt at holde mindst 2 meters afstand mellem underviser/terapeut og deltagerne i bassinet. Ved bassinkanten kan du definere dig som værende fysisk aktiv (udøver) for at mindske tvivlen om, at du er undtaget for anvendelse af værnemidler under fysisk aktivitet. Dog forstås undervisere i aftenskolen ikke som medvirkende eller udøvende. Derfor skal undervisere i aftenskolen bære mundbind eller visir i forbindelse med undervisningen, medmindre de den pågældende dag underviser to eller færre hold.

 


HUSK – HVIS MUNDBINDET ELLER VISIRET GIVER VEJRTRÆKNINGSBESVÆR ELLER KVÆLNINGSFORNEMMELSER ER DET ANERKENDELSESVÆRDIGT AT FJERNE DET (BEKENDTGØRELSEN).


HASAM GENTAGER ADVARSELEN – BRUG IKKE MUNDBIND I BASSINET
”Brug ikke mundbind i vandet, da det er svært at trække vejret gennem et vådt mundbind”. Sådan har
de amerikanske sundhedsmyndigheder advaret siden foråret 2020.
https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/community/parks-rec/aquatic-venues.html

Svømmere og deltagere i vandaktiviteter og bassintræning er fritaget for brug af værnemidler. Men det forhindrer IKKE, at ledsagere, instruktører, undervisere eller terapeuter, som støtter/ledsager svømmere/deltagere/patienter nede i bassinet – eller at borgere i svømmehallens offentlig åbningstid – på
eget initiativ anvender et mundbind i bassinet og dermed udsætter sig selv og andre for en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Undervisere og terapeuter fortæller, at de dagligt bliver spurgt om brug af værnemidler i forbindelse med bassintræning. Dette opfatter HASAM som meget bekymrende, da en præcis advarsel mod brug af mundbind i bassinet fra myndighedernes side kan modvirke usikkerhed og hermed en utilsigtet hændelse
og i værste fald en ulykke.

HASAM har advaret de danske sundhedsmyndigheder flere gange siden juli måned. Advarslen blev på ny sendt den 1. november til Sundhedsstyrelsen og efter brevveksling videresendt til Kulturministeriet den 26. november. Vi håber således, at dette vil medføre, at der bliver udarbejdet en generel advarsel mod brug af mundbind i bassin.

HASAM forsat bekymret for brug af mundbind og visir

i og ved svømmehaller/træningsbassiner

Dine erfaringer efterlyses !

Bodil Føns Knudsen er af Danske Fysioterapeuter inddraget i et udvalgsarbejde vedr. brugen af værnemidler med henblik på at rette henvendelse til Arbejdstilsynet.

Bodil vil meget gerne høre fra dig, hvis du har dine erfaringer
Send en mail til  bodilf@halliwick.dk – bed evt. om, at hun ringer dig op.

Sundhedsstyrelsen sætter HASAM’ s advarsel om mundbind i bassinet til vurdering 

HASAM sendte atter et brev til Sundhedsstyrelsen, den 1. november Mundbind – HASAM brev til Sundhedsstyrelsen 01.11.2020

Sundhedsstyrelsen svarer den 5. november tak for input, og at advarslen er videregivet til relevant sektion til vurdering.


HASAM er forsat bekymret for brug af mundbind og visir i og ved svømmehaller/træningsbassiner.

Bekendtgørelsen om krav om mundbind sammenholdt med Kulturministeriets retningslinjer for svømmehaller bliver fortolket forskelligt alt efter branche.

Forvirring kan hermed være total:

  1. Tilknyttet en klub – intet krav om mundbind eller visir i svømmehallen
  2. Livredder i en svømmehal – krav om mundbind eller visir, når der runderes i svømmehallen
  3. Ledsagere, instruktører, undervisere, terapeuter tilknyttet arbejdspladser eller f.eks. aftenskoler – uklart om de skal anvende mundbind eller visir på bassinkanten.

OBS: Svømmehalsluften indeholder dampe med forskellige organiske biprodukter fra desinfektion med klor – særligt i vandoverfladen. Selv om mængden af biprodukter er relativt lav i en højde af ca. 150 – 160 cm, så viser følgende eksempler, at kroppen påvirkes kraftigt.  Fakta boks    

 

Almen påvirkning ved brug af visir i bassinet

En fysioterapeut blev dårlig med hovedpine og døsighed efter 15 minutter med visir i vandet.

 

Lungepåvirkning ved brug af visir på bassinkanten den 29. oktober (krav ift. aftenskolehold)  

Fysioterapeuten står på bassinkanten ca. en meter fra bassinets overløbs-rende for at overholde afstandsanbefalingen om 2 meter mellem underviser og kursist. Ansigtet er ca. 160 cm over vandoverfladen.
Visiret bæres 25 minutter – pause en time og atter i 15 minutter.

Begge gange fjernes visiret pga. hoste, sviende i øjne, trykken for brystet og hovedpine.  Nogle timer efter begynder terapeuten også at hoste små hvide skum­mende klatter op – (lignede noget fra en mælkeskummer). I flere dage efter oplevede vedkommende vejrtrækningsproblemer.

I sidste nævnte støtter HASAM medlemmet, og der er taget kontakt til læge, arbejdsgiver, Danske Fysioterapeuter og myndigheder mhp. anmeldelse af skaden.

HASAM’s vil derfor i nuværende situation kraftigt anbefale alle at definere sig som værende fysisk aktiv på bassinkanten for at mindske tvivlen om, at du er undtaget for anvendelse af værnemidler under fysisk aktivitet.

 


HUSK Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser er det anerkendelsesværdigt at fjerne det (Bekendtgørelsen).


 

 

Rehabilitering i vand – Bassintræningens indflydelse på kroniske smerter

Smerter kan bl.a. medføre funktionsnedsættelse, koncentrationsbesvær, dårlig søvn, træthed og nedsat aktivitetsniveau, hvilket kan føre til depression og isolation. I Danmark lever ca. 20% med kroniske smerter, hvilket udgør en af de hyppigste årsager til besøg hos sundhedsvæsnet. Dette har både store økonomiske konsekvenser for den enkelte og for samfundet grundet sygemeldinger, fleksjob og førtidspension. Eksempelvis skyldes smerter i muskler og led 25% af langtidssygemeldingerne. Endvidere medførte lænde- og nakkesmerter alene ca. 10,1 mio. sygedage, ca. 11.100 nye tilfælde af førtidspensioner og kostede samfundet ca. 2,2 mia. kr. i 2012.

Disse smertepatienter er ofte på længerevarende smertestillende medicin i håb om at forbedre funktionsniveau og livskvalitet. Denne medicinering kan dog give mange uhensigtsmæssige bivirkninger og afhængighed. Desuden giver medicin ofte kun en beskeden smertelindring, som med tiden vil mindskes.

Som behandling viser studier, at bassintræning kan give et forbedret funktionsniveau, øget livskvalitet og have en smertelindrende effekt på kroniske smerter.

I dette fysioterapeutiske bachelorprojekt er der inddraget fire personer med kroniske smerter, som alle oplever at smerter begrænser dem både fysisk, psykisk og socialt bl.a. i forhold til funktionsniveau, søvn og være sammen med andre. Projektet har undersøgt, hvordan de oplever at bassintræning har indflydelse på deres begrænsninger.

Bevægelse kan virke uoverskueligt grundet smerter i muskler og led samt nedsat bevægelse bl.a. pga. stivhed. Efter bassintræning opleves en markant ændret bevægelse både i vandet og på land, da man oplever at vandet gør en lettere og at gangen forbedres. Dette kan bl.a. skyldes, at kroppen i vand bliver tvunget opad af opdriften, da kroppens massefylde er mindre end vands (mænd kan dog have en højere massefylde pga. et mindre fedtlag og en større muskelmasse). Herved bliver kroppens led påvirket af opdriften fremfor tyngdekraften, så belastningen på de enkelte led bliver reduceret i forhold til på land, f.eks. reduceres vægtbæringen med op til 90%, når man står i en vanddybde til halsen.

I perioder uden bassintræning oplevede de undersøgte patienter, at de var nødsaget til at indtage en større mængde medicin pga. flere smerte. Ved brug af bassintræning mindskes medicinindtaget, da ens symptomer kan tilsidesættes i vandet, og der opleves en smertelindrende effekt. Ofte foregår bassintræning i en temperatur på 31-34 grader. Vand overfører varme 25 gange hurtigere end luft. Denne varmepåvirkning kan have en muskelafslappende effekt, da signalet fra hjernen til musklerne bliver påvirket af varmen. Desuden sker der en overstimulation af kroppen (det sensoriske system) bl.a. pga. strømninger og temperaturen fra vandet som ligeledes menes af kunne give en smertereduktion.

Som kronisk smertepatient er søvnproblemer som tidligere nævnt en meget normal tendens. Søvnmangel kan have negative konsekvenser som træthed og uoplagthed, som ikke kan soves væk, og kan for patienten opleves som værende ligeså invaliderende, som det at have smerter.

Efter bassintræning oplever de fire personer en god træthed når de kommer op af vandet samt en forbedret nattesøvn, dette kan skyldes den øgede bevægelse påvirkning på kroppen samt aktivering af det parasympatiske nervesystem, som bl.a. har indflydelse på at sænke hjerteaktiviteten, puls, og blodtryk. Dette skyldes, at vandet udøver et tryk på den nedsænkede krop, jo dybere en kropsdel er i vandet, jo større tryk

vil der være på kroppen. Det ydre tryk fra vandet kan overstige det tryk der fører blodet tilbage til hjertet (venetrykket) og blodet forskydes opad gennem venerne (blodåre) og lymfesystemet og tilbage til hjertet. Dette har bl.a. indflydelse på at pulsen falder med 10-15 slag i minuttet, hvilket kan være årsagen til at en går fra at være vågen hver time, til kun at vågne 1-2 gange om natten efter bassintræning.

Konklusionen på disse semistrukturerede interview er, at personerne oplever at bassintræningen er med til at nedsætte stivhed og ømhed i muskler og led, at kroppen er lettere samt at kropsholdning, bevægelse, søvn samt gangfunktionen bliver bedre. Bassintræning har indflydelse på informanternes livskvalitet, ved at gøre deltagelse i sociale arrangementer muligt og/eller påvirke kroppen til at kunne mere dagene efter bassintræningen. Informanter formår at håndtere deres livssituation ved at finde en metode, hvor der skabes balance mellem smerterne og deltagelse i de meningsfulde aktiviteter. Dette gør også, at informanterne oplever bassintræningen som værende livsvigtig for dem, da deres symptomer forværres, når de ikke har været til bassintræning, og de får derved svært ved at finde overskud i hverdagen grundet smerterne.

Man kan på baggrund af dette projekt og tidligere studier overveje, hvordan bassintræning skal benyttes til personer med kroniske smerter. Det tyder i dette projekt på, at bassintræning har en stor betydning for disse personer, men også at træningen har en forholdsvis kort effekt på kroppen. Derfor sætter dette projekt spørgsmålstegn ved at benytte bassintræning til personer med kroniske smerter som et genoptræningstilbud, hvor man har x- antal gang til at blive ”rask”, men at man i stedet benyttede bassintræning som en livsstilsændring eller en metode til at symptombehandle, på samme måde som var man på livsvarig medicin. På baggrund af overstående udsagn kan det overvejes, om man fremfor medicin vil kunne bruge bassintræning som en mere aktiv behandling af kroniske smerte.

Mia Kynde