NYHEDER

NYHED: Myndighederne anbefaler – INGEN brug af mundbind eller visir i bassinet.

Det lykkedes for HASAM

Kulturministeriet har ændret deres retningslinjer, den 4. december

”Det anbefales at personale, kunder, brugere, deltagere, elever, undervisere mv. ikke anvender mundbind i situationer, hvor det kan være forbundet med sundhedsmæssig risiko, f.eks. i forbindelse med ophold i svømmebassiner og ved badning”. (s.4)

”Det anbefales, at man ikke anvender mundbind eller visir i forskellige bassiner, spa mv., da det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. I forbindelse med badning i forskellige bassiner, betragtes man som udøver, hvorfor kravet om brug af mundbind eller visir desuden ikke finder anvendelse, når man udøver en idrætsaktivitet”. (s.6)

https://kum.dk/aktuelt/covid-19/retningslinjer-for-genaabning

Bemærk. Der er ikke ændret i Bekendtgørelsen om krav om mundbind. Men formuleret en nødvendig uddybelse indenfor rammerne for retningslinjer. En sundhedsmæssig risiko kan tolkes bredt ift. et vådt mundbind ved et fald i bassinet til kroppens påvirkning fra desinfektionsbiprodukter fra klor ved anvendelse af et visir.

Anbefalingerne kan overføres generelt, da begrebet ”badende” gælder alle personer, som opholder sig i de forskellige typer af bassiner og spa jf. Kontrol med Svømmebade. Dvs. forståelsen kan omfatte sundhedssektorens varmtvandsbassiner eller institutioners bassiner.

Så HJÆLP med at sprede budskabet i dit netværk Du har viden og kan være med til at modvirke, at ledsagere, instruktører, undervisere eller terapeuter, som støtter/ledsager svømmere/deltagere/patienter nede i bassinet – eller at borgere i svømmehallens offentlig åbningstid – på eget initiativ anvender et mundbind eller visir i bassinet. Dermed udsætter de sig selv og andre for en sundhedsmæssig risiko og i værste fald en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Dansk Selskab for Bassin fysioterapi har støttet HASAM i arbejdet.