NYHEDER

HASAM forsat bekymret for brug af mundbind og visir

i og ved svømmehaller/træningsbassiner

Dine erfaringer efterlyses !

Bodil Føns Knudsen er af Danske Fysioterapeuter inddraget i et udvalgsarbejde vedr. brugen af værnemidler med henblik på at rette henvendelse til Arbejdstilsynet.

Bodil vil meget gerne høre fra dig, hvis du har dine erfaringer
Send en mail til  bodilf@halliwick.dk – bed evt. om, at hun ringer dig op.

Sundhedsstyrelsen sætter HASAM’ s advarsel om mundbind i bassinet til vurdering 

HASAM sendte atter et brev til Sundhedsstyrelsen, den 1. november Mundbind – HASAM brev til Sundhedsstyrelsen 01.11.2020

Sundhedsstyrelsen svarer den 5. november tak for input, og at advarslen er videregivet til relevant sektion til vurdering.


HASAM er forsat bekymret for brug af mundbind og visir i og ved svømmehaller/træningsbassiner.

Bekendtgørelsen om krav om mundbind sammenholdt med Kulturministeriets retningslinjer for svømmehaller bliver fortolket forskelligt alt efter branche.

Forvirring kan hermed være total:

  1. Tilknyttet en klub – intet krav om mundbind eller visir i svømmehallen
  2. Livredder i en svømmehal – krav om mundbind eller visir, når der runderes i svømmehallen
  3. Ledsagere, instruktører, undervisere, terapeuter tilknyttet arbejdspladser eller f.eks. aftenskoler – uklart om de skal anvende mundbind eller visir på bassinkanten.

OBS: Svømmehalsluften indeholder dampe med forskellige organiske biprodukter fra desinfektion med klor – særligt i vandoverfladen. Selv om mængden af biprodukter er relativt lav i en højde af ca. 150 – 160 cm, så viser følgende eksempler, at kroppen påvirkes kraftigt.  Fakta boks    

 

Almen påvirkning ved brug af visir i bassinet

En fysioterapeut blev dårlig med hovedpine og døsighed efter 15 minutter med visir i vandet.

 

Lungepåvirkning ved brug af visir på bassinkanten den 29. oktober (krav ift. aftenskolehold)  

Fysioterapeuten står på bassinkanten ca. en meter fra bassinets overløbs-rende for at overholde afstandsanbefalingen om 2 meter mellem underviser og kursist. Ansigtet er ca. 160 cm over vandoverfladen.
Visiret bæres 25 minutter – pause en time og atter i 15 minutter.

Begge gange fjernes visiret pga. hoste, sviende i øjne, trykken for brystet og hovedpine.  Nogle timer efter begynder terapeuten også at hoste små hvide skum­mende klatter op – (lignede noget fra en mælkeskummer). I flere dage efter oplevede vedkommende vejrtrækningsproblemer.

I sidste nævnte støtter HASAM medlemmet, og der er taget kontakt til læge, arbejdsgiver, Danske Fysioterapeuter og myndigheder mhp. anmeldelse af skaden.

HASAM’s vil derfor i nuværende situation kraftigt anbefale alle at definere sig som værende fysisk aktiv på bassinkanten for at mindske tvivlen om, at du er undtaget for anvendelse af værnemidler under fysisk aktivitet.

 


HUSK Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser er det anerkendelsesværdigt at fjerne det (Bekendtgørelsen).