NYHEDER

Arbejdstilsynet præciseret FAQ spørgsmål ift. bassin

I går modtog HASAM og Dansk Selskab for Bassinfysioterapi følgende mail fra Arbejdstilsynet vedr. fritagelse for brug af mundbind eller visir ved bassinet:

Hos AT (Arbejdstilsynet) har vi vurderet, at den enkleste løsning for jer, har været at præcisere på vores hjemmeside, at man er undtaget for brug af mundbind/visir, hvis det giver helbredsmæssige problemer.
Vi har derfor lagt en FAQ på hjemmesiden her

Teksten er:

  • Må man undlade at bruge mund/visir, hvis man oplever problemer med vejrtrækningen mv.?
    Ansatte, som oplever problemer med vejrtrækningen, lider af angst/klaustrofobi eller har andre helbredsmæssige udfordringer, når de bærer mundbind eller visir, er fritaget fra kravet om at bruge mundbind/visir. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ikke kræve, at de ansatte skal bruge mundbind eller visir. Rigspolitiet oplyser, at der ikke er krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager. Arbejdstilsynet vil heller ikke kræve dokumentation eller afgive reaktioner, hvis en ansat ikke bruger mundbind/visir af helbredsmæssige årsager. Virksomheden og den ansatte skal dog være opmærksom på at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for forebyggelse af coronavirus, herunder sikre den nødvendige afstand mv.

Arbejdstilsynet har taget beretningerne om helbredsmæssig påvirkning ved brug af værnemidler i og ved bassinet seriøst.

Ud fra ovenstående konkluderer vi, at ALLE kan betragtes som værende fritaget for brug af mundbind eller visir med henvisning til helbredsmæssige udfordringer både i og ved bassinet.

Bemærk. Der er ikke ændret i Bekendtgørelsen om krav om mundbind.
Desværre blev vores breve vedr. værnemidler ikke inddraget i lovarbejdet, så derfor formulerer myndighederne nu de nødvendige uddybelser og præciseringer indenfor rammer af retningslinjer og FAQ-spørgsmål.

  • Præciseringen i Retningslinjen fra Kulturministeriet:  fritagelse for værnemiddel i bassinet.
  • Præcisering i Kulturministeriets FAQ-spørgsmål:  fritagelse ved livredningstjeneste.
  • Præcisering i Arbejdstilsynets FAQ-spørgsmål: fritagelse ved helbredsmæssige udfordringer i og ved bassinet.

Endnu en gang HJÆLP med at sprede budskaberne i dit netværk.
Du har viden og kan modvirke, at andre udsætter sig selv og andre for en sundhedsmæssig risiko og i værste fald en betydelig sikkerhedsmæssig risiko.

Fremhæv, at de skal sikre den nødvendige afstand og gerne mere (når der tales højt ved bassinet).