Halliwick konceptets konkurrenceform er også et udtryk for den respekt, man har for de individuelle forskelle mellem mennesker. I stedet for at lade den hurtigste vinde, vinder her den, der har forbedret sig mest.
Konkurrencen gennemføres med forskudt starttidspunkt (tidshandicap), således at den der bruger længst tid på distancen, starter først. Den, der bruger næstlængst tid, starter som nummer to.
Hvornår svømmeren skal starte, beregnes ved differencen mellem den først startendes tilmeldingstid og de efterfølgende svømmeres tilmeldingstider f.eks. bruger den første 90 sek. og den anden 80 sek. på distancen, startes den anden svømmer 10 sek. efter den første. Det samme beregningsprincip anvendes også for de efterfølgende, idet man hele tiden bruger den førstes tid som beregningsgrundlag.
Hermed opnås, at alle vil komme i mål samtidig, såfremt de yder den samme indsats som tidligere.
Vinderen bliver den, der har forbedret sin egen tid mest (se dog nedenfor). Man bruger altid en svømmers bedste tid på distancen som startgrundlag. Herved opnår man, at vinderen bliver den, der yder en ekstra indsats, både under selve konkurrencen og under træningen til denne.
Hvis man stiller op til konkurrence med en tid, der (bevidst eller ubevidst) ligger langt fra det maksimale af det man kan yde, vil man i konkurrencen dermed have mulighed for at opnå et uforholdsmæssigt stort forspring, og der er således ikke længere tale om en “fair” konkurrence. Derfor har man i Danmark indført en forbedringsmargin på 7% i forhold til starttiden. Er man hurtigere end tilladt, tages man ud af heatet og stiller op i et nyt heat for de “forbedrede” med den nye tid.
Konkurrenceprincippet med tidshandicap adskiller sig hermed fra anden handicapidræt ved, at man ikke bliver inddelt i grupper efter funktionsnedsættelse.
Sammenfattende byder konkurrence med tidshandicap på en række fordele: