Demonstration af 10 punkts programmet – video

Video nummer 1 – her
Psykisk tilvænning (Mental ajustment)

Det er anderledes at være i vandet end på land. Men efterhånden som svømmeren lærer at reagere hensigtsmæssigt i det nye element og på de nye aktiviteter og situationer bliver det lettere at slappe af og føle sig veltipas i vandet.

Psykisk tilvænning er en løbende proces i at lære at svømme. I dette eksempel øves kontrol af vejrtrækning ved at der pustes ud mod vandet. Efterhånden som svømmeren gør fremskridt stilles der større krav til vejtrækningskontrollen i aktiviteter som f.eks. ved at svømmeren sætter sig på bunden af bassinet.

At arbejde i grupper kan fremme læringen. Svømmerne får mulighed for at lære af hinanden. Det styrker motivationen og giver mulighed for kommunikation og samarbejde.  Læring af nye færdigheder sker gennem strukturerede, inspirerende aktiviteter.

 Video nummer 2 – her
Frigørelse (Disengagment)

Frigørelse er en løbende proces. F.eks. vil en svømmer, som er bange for at bevæge sig frit rundt i bassinet , til at begynde med, have brug for meget støtte. Efterhånden som svømmeren føler sig mere sikker og får bedre balance vil der være brug for mindre støtte, og svømmeren er dermed mere frigjort i vandet. Frigørelse er et vigtigt mål igennem hele  processen med at lære at svømme.

Video nummer 3 – her
Tværakserotationskontrol (Transversal rotation control)

Tværakse rotationskontrol er evnen til at kunne kontrollere bevægelser over en tænkt akse på tværs af kroppen. Det er for eks. at komme fra stående til rygliggende og fra rygliggende til stående.

I denne gruppeaktivitet øver svømmerne tværakse rotationskontrol ved at læne sig fremover for at lægge bolden ind i ringen for så at kunne komme tilbage til stående igen.

Video nummer 4 – her
Midtakserotation (Sagittal Rotation control)

Midtakse rotationskontrol er evnen til at kunne kontrollere en tendens til at vælte til siden om en tænkt akse gennem kroppen fra forside til bagside. I dette eksempel læner svømmeren sig til siden for at skubbe til bolden ved siden af sig. For at kunne finde tilbage til opret stilling, må hun kunne kontrollere bevægelser i forhold til midtaksen.

Det kan være godt at benytte gruppeaktiviteter, når man skal arbejde med at opnå kontrol af midtakse rotation, som f.eks. ved at man lægger ørerne i vand når man skifter retning i “Slangen” eller bevæger sig sidelæns i et boldspil.

Video nummer 5 – her
Længdeakserotation (Lateral Rotation Control)

Længdeakse rotationskontrol er evnen til at kunne kontrollere bevægelser om længdeaksen. Længdeaksen er en tænkt akse gennem kroppen fra hovedet til fødderne. I opretstående roterer man om længdeaksen ved at dreje om sig selv på stedet. I vandret flydende stilling roterer kroppen om længdeaksen, når man ruller fra liggende på maven til liggende på ryggen.

Denne aktivitet viser nødvendigheden af at kunne udføre en kontrolleret rulning over længdeaksen, når man rækker armen hen over kroppen.

Video nummer 6 – her
Kombineret rotation.

Kombineret rotationskontrol er evnen til at udføre og kombinere rotationsbevægelserne i forhold til de tre akser.

Ved at kunne dette kan svømmeren altid komme tilbage til en fri vejrtræknings stilling og derved opnå sikkerhed i vandet.

I denne gruppeaktivitet kan svømmerne selv bevæge sig frit fra en stilling til en anden. Selvom de endnu ikke rigtig kan svømme kan de frigøre sig fra instruktøren og bevæge sig frit mellem forskellige stillinger.

Video nummer 7 – her
Opdrift (Upthrust)

Opdriften er en fysisk egenskab ved vandet, der medfører at de aller fleste svømmere kan flyde. I denne aktivitet, som kaldes svævehop løfter svømmeren fødderne fra bunden for at  mærke vandets opdrift.

På dette niveau i 10-punktsprogrammet lærer svømmeren at dykke. Denne svømmer sidder på bunden af bassinet og mærker, hvordan opdriften bringer hende tilbage til overfladen.

Denne gruppe svømmere dykker ned for at hente ting på bunden af bassinet. De oplever opdriften ved at det er svært at blive under vandet.

Målet er, at svømmeren skal opleve og tro på at vandets opdrift bærer oppe.

Denne proces kaldes ofte “mental inversion” dvs. at ens opfattelse “vendes på hovedet”. I stedet for at tro at man synker og går til bunds, skal svømmeren erfare og forstå, at opdriften medfører, at man kan flyde.

Video nummer 8 – her
Balance når kroppen er i ro (Balance in Stillness)

Balance i ro er evnen til at opretholde en rolig, afslappet stilling i vandet.

En rolig, balanceret udgangsstilling er en forudsætning for at udføre kontrollerede stillingsændringer og at svømme. Man kan flyde og holde sin krop i ro i mange forskellige stillinger f.eks. lodret flydestilling, flyde som en gople eller rygliggende. Andre eksempler er “kassestilling” og at flyde på maven.

I denne gruppeaktivitet skal svømmerne holde balancen i stilling i turbulent vand.

Video nummer 9 – her
Flådning ved hjælp af turbulens (Turbulent Gliding)

I flådning bliver en svømmer i en rygliggende flydestilling bevæget/trukket gennem vandet af en instruktør uden at der er fysisk kontakt mellem dem. Svømmeren glider gennem vandet som en følge af den turbulens instruktørens bevægelser skaber ved at gå baglæns og/eller ved at skabe turbulens under svømmerens skuldre. Svømmeren skal kontrollere uønskede rotationer uden at lave bevægelser, der skaber fremdrift.

Svømmeren bevarer balancen når hun bliver trukket gennem vandet. Dette er forberedelse til svømning i det næste punkt.

I denne gruppeaktivitet laver svømmerne selv turbulens og morer sig med at flyde i gople stillingen.

Video nummer 10 – her

Den første, grundlæggende svømmeindlæring.

Fremdrift kan skabes ved små fremaddrivende bevægelser. Her laver svømmeren små håndbevægelser tæt ved kroppen. Det skaber den fremdrift, som får kroppen til at bevæge sig gennem vandet.

Her er et eksempel på et grundlæggende svømmetag hvor svømmeren løfter armene op til skulderhøjde lige over vandoverfladen for og derefter trækker dem gennem vandet ned og ind til kroppen. Derefter startes forfra. Når kroppen glider gennem vandet på denne måde indgår punktet “balance i ro” tydeligt.

Video nummer 11 – her
Det endelige mål – Water Free (Halliwick in action)

Ved at mestre alle punkterne i 10-punktsprogrammet får svømmeren mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter i vandet. Han kan lege, dykke, konkurrere og forbedre sine svømmefærdigheder. Svømmeren har nu opnået uafhængighed i vandet.

 

HASAM