NYHEDER

Halliwick® Grundkursus Ans 2027

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 22/01/2027 - 24/01/2027
Hele dagen

Kategori


Halliwick kursus i Ans – læring i vandhøjde!

Plask, grin og masser af hands-on erfaring!
På Halliwick kurset i Ans veksler vi mellem teori og praksis – og det, du lærer ved tavlen, afprøver du i vandet.
Vi arbejder med flydning, bevægelse og tryghed i vand, og du får lov at mærke metoderne på egen krop.
Du arbejder også med rigtige svømmere, hvor du tester teknikkerne og oplever, hvad der skaber udvikling og glæde i vandet.
Det er lærerigt, udfordrende og fyldt med små sejre undervejs.

Er du klar til at udvikle dig som træner – helt tæt på praksis?

Målgruppe

Alle som ønsker at tage en Halliwick instruktøruddannelse til brug i den frivillige idræt, i specialundervisning eller i habilitering af børn og rehabilitering af voksne.

Mål og indhold
• At kursusdeltageren tilegner sig en grundlæggende indsigt i Halliwick konceptet
• At kursusdeltageren kan vurdere en persons aktuelle færdigheder i vandet
• At kursusdeltageren kan udnytte vurderingen til at give en person en hensigtsmæssig fysisk og psykisk støtte i vandet
• At kursusdeltageren lærer at analysere aktiviteter og rekvisitter
• At kursusdeltageren på begynderniveau kan tilrettelægge et undervisningsprogram

Kurset kombinerer teori og praksis. Der vil være praktik med børn og voksne. Under kurset anvendes videooptagelser af praktikkerne.
Kursisten skal sende besvarelse af en skriftlig hjemmeopgave inden del 2 af kurset til underviseren samt bestå en mindre praktisk prøve i vand.

Kurset svarer til det internationale Halliwick® Basic Course.
Halliwick® Basic Course er forudsætningen for at kunne deltage i danske eller internationale Halliwick® Advanced Courses.
se www.halliwick.dk eller www.halliwick.org.

Se den detaljerede kursusplan og beskrivelse her

STED:
På Ans Idræts- og Kulturcenter (AIKC)
Ans Søpark 30, 8643 Ans By
www.aikc.dk

Dato

Del 1: den 22.-24. januar 2027
Del 2: den 3.- 4. April 2027

Tilmeldingsfrist: den 17. December 2026

Pris:  7.900 kr uden overnatning (del 1+del 2)

Afbudsregler:

Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb.
Betalingen skal være modtaget inden kursets start.
Ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb og indtil 1. januar 2027 betales 1.500 kr.
Ved afbud fra 2. januar 2027 til og med 12. januar 2027 betales 3.500 kr.
Ved afbud fra 13. januar 2027 og senere betales fuld pris.
.
Tilmelding: her (åbner i ny fane)
Husk at oplyse EAN-nummer, hvis fakturaen skal sendes elektronisk.
Angiv desuden i kommentarfeltet, hvem der er reference person i organisationen ved EAN-fakturering.
Har du særlige ønsker eller behov, som vi skal tage hensyn til – f.eks. kosthensyn, allergier eller andre relevante forhold – bedes du også skrive dette i kommentarfeltet.